Trio Ismena biografi

bio

Trio Ismena nærmer sig deres 20 års jubilæum og er i dag et veletableret ensemble på den danske kammermusikscene. Monika Malmquist (violin), Ida Nørholm (cello) og Christine Raft (klaver) har som Trio Ismena markeret sig som vindere af P2’s Kammermusikkonkurrence i 2009 og som prisvindere i Trondheim International Piano Trio Competition 2007 og har siden høstet stor erfaring ved omfattende koncertvirksomhed i Danmark og udlandet. 

Trio Ismena har lavet flere anmelderroste CD’er. ‘Five danish piano trios’, ‘Pictures from a war’ og Carsten Bo Eriksens ‘Femme’ der siden udgivelsen har været streamet mere end 1.000.000 gange.

Anmeldere skriver:

‘Teknisk overskud og masser af Personlighed’, Jyllandsposten

‘Præcist, saftigt og med kant’, Magasinet Klassisk

‘Trio Ismena provide first rate performances’,  The Classical Reviewer

‘Terrific Playing’ The Classical Reviewer

‘Don’t wait for the next blizzard to acquaint yourself with them’ ,  Fanfare Magazine

 

Udgangspunktet var Tim Frederiksen kammermusikklasse på DKDM. Derefter fulgte 2 års studier i kammermusikklassen på Escuela Superior de Música Camara Reina Sofia i Madrid.

Trio Ismena er alsidig i sit repertoirevalg, og interessen for ny musik har ført til spændende samarbejder med flere danske komponister.

Trio Ismena har sammen spillet koncerter i bl.a. USA, Kina, Tyskland, Spanien, Holland, England, Frankrig, Italien, Letland og Norden.

Download biografi (PDF)